Abraham var af en ædelsindet og menneskekærlig natur, som viste sig i hans så ærlige bøn for Sodomas folk. Hans stærke sjæl led meget. Han bøjede sig ned i sorg, og hans faderlige følelser var dybt berørte da han sendte Hagar og sin søn Ismael bort og strejfe som fremmede i et fremmet land.