Jeg så at Luther var tapper og nidkær, frygtløs og frimodig, irettesatte synd og kæmpede for sandheden. Han sørgede ikke for onde mænd eller djævle; han vidste at han havde Én, som var mægtigere end de alle. Luther besad, iver, mod og frimodighed, og var til tider bange for at gå til yderligheder. Men Gud oprejste Melanchthon, som var modsat i karakter, og hjalp Luther med at bære Reformationens arbejde. Melanchthon var genert, forsigtig og var meget tålmodig. Han var højt elsket af Gud. Han havde store kendskab til Skrifterne, og hans dømmekraft og visdom var fremragende. Hans kærlighed for Guds sag var ligesom Luthers. Disse mænds hjerte knyttede Herren sammen; de var uadskillelige venner. Luther var til stor hjælp for Melanchthon da han var i fare for at blive frygtsom og sendrægtig, og Melanchthon var for sin del en stor hjælp for Luther når han var i fare for at gå for hurtigt.