(128) Herren har lagt de sager frem for mig som er af største betydning for nutiden, og som når ud i fremtiden. Der har været talt ord i mit påsyn: "Skriv de ting i en bog som du har set og hørt, og lad det gå ud til alle folk; for tiden er nær, hvor den tidligere historie vil gentage sig." Jeg er blevet vækket klokken et, to eller tre om morgenen med nogle ting der betyngede mit sind meget, som om de blev talt af Guds stemme. . . .