Ved slutningen af talen følte jeg mig tilskyndet af Den Hellige Ånd til at bede dem komme frem som ønsker at overgive sig helt til Herren. De som ønsker forbøn, blev bedt om at give det til kende og omkring tredive personer kom frem. Blandt dem var hustruerne til brødrene F og det var første gang de havde vist nogen interesse for at komme Gud nærmere. Mit hjerte var fyldt af ubeskrivelig taknemmelighed da jeg så at disse to kvinder kom frem. Jeg forstod da hvorfor jeg var blevet så stærkt tilskyndet til at komme med denne appel. Jeg havde først tænkt at det var bedst at lade det være, for min søn og jeg var de eneste som kunne tage ledelsen ved denne anledning. Men det var som om nogen havde talt til mig og da kom denne tanke: "Har du ingen tillid til Herren?" Jeg sagde: "Det har jeg, Herre." Og skønt min søn blev meget overrasket over at jeg skulle komme med en sådan appel ved denne anledning, mestrede han situationen. Jeg har aldrig hørt ham tale med større kraft og inderlighed end den gang. Han bad brødrene Faulkhead og Salisbury komme frem og vi bøjede os alle. Min søn tog ledelsen og Herren må i sandhed have inspireret hans bøn, for han bad som om han var i Guds nærhed. Brødrene Faulkead og Salisbury bad også inderligt og jeg havde selv stemme nok til at tage del i bønnen. Jeg bad for søstrene F som for første gang offentligt sluttede sig til os. Den Hellige Ånd var med os i dette møde og mange blev dybt grebet.