I Det nye testamente finder vi lignende advarsler mod at gifte sig med ikke-troende. I sit første brev til korintiermenigheden skriver apostelen Paulus: "En hustru er bundet så længe manden lever; men når han er død, har hun frihed til at gifte sig med hvem hun vil, bare det sker i Herren." Og i sit andet brev forstærker han advarslen: "Gå ikke i ulige åg, med vantro! For hvad har retfærd med uret at gøre, og hvilket samfund kan lys have med mørke? Hvilken samklang er der mellem Kristus og Belial? Eller hvad har den troende fælles med den vantro? Hvorledes kan Guds tempel forenes med afguder? Vi er jo den levende Guds tempel, for han har sagt: Jeg vil bo og færdes blandt dem, jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk. Derfor: Drag bort fra dem og skil jer fra dem, siger Herren, og rør ikke noget urent! Da vil jeg tage imod jer og være en far for jer, og I skal være mine sønner og døtre, siger Herren, den Almægtige."