Apostlenes argumenter alene ville ikke, selvom de var klare og overbevisende, have fjernet jødernes fordomme, som havde modarbejdet så mange beviser. Men Helligånden sendte de argumenter hjem, med guddommelig kraft til deres hjerter. De var som den Almægtiges skarpe pile, der overbeviste dem om deres frygtelige skyld ved at forkaste og korsfæste herlighedens Herre. »Da de hørte dette, stak det dem i hjertet, og de sagde til Peter og de øvrige apostle: »Brødre! hvad skal vi gøre?« Peter sagde til dem: »Omvend jer og lad jer døbe hver især i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave.« |