Stormen bryder ud
Men på den ottende dag blev himlen sort. Den vrede torden og livagtige lynglimt begyndte at forfærde mennesker og dyr. Regnen faldt fra skyerne over dem. Det var noget som de aldrig havde været vidne til før, og deres hjerter begyndte at segne af frygt. Dyrerne strejfede omkring i forfærdelse, og det var som om deres uharmoniske stemmer klagede over deres egen og menneskenes skæbne. Stormen tog til i voldsomhed indtil vandende lod til at komme fra himlen som et mægtigt vandfald. Floderne gik over sine grænser, og vandene løb ned i dalene. De dybe fundamenter blev også brudt op. Vandstråler ville bryde ud af jorden, med ubeskrivelig styrke, kaste massive klippestykker hundredvis fod op i luften, og så vil de begrave sig selv dybt i jorden.