Ved syndig eftergivenhed for en fordærvet appetit bringer forældre sig ofte i en tilstand af nervøs irritabilitet eller udmattelse, hvor de ikke kan skelne mellem rigtigt og forkert, ikke styre deres børn på en forstandig måde, og ikke bedømme deres motiver og handlinger ret. De står i fare for at gøre bagateller til bjerge, mens de går let hen over alvorlige synder. En far, som er blevet slave af en sygelig appetit og har ofret den menneskeværdighed, Gud skænkede ham, for at blive tobaksslave, kan ikke lære sine børn at beherske deres appetit og lidenskab. Det er ikke muligt for ham at opdrage dem sådan hverken ved ord eller eksempel. Hvordan kan en far, som har munden fuld af tobak og hvis ånde forgifter luften i stuerne, lære sine sønner afholdenhed og selvbeherskelse? . . .