Med sine øjne vendt mod menigheden har Herren igen og igen ladet ting komme til en krise, for at hans folk i sin værste knibe skulle se hen til ham alene for hjælp. Deres bønner og deres tro, sammen med deres faste fortsæt om at være tro, har været årsag til at Gud har grebet ind. Og da han har opfyldt løftet: ”Da skal Herren svare når du kalder på ham, når du råber om hjælp, skal han sige: Her er jeg!” (Es 58,9.) Hans mægtige arm er rakt ud for at udfri sit folk. Gud har i sin nåde ventet med at gribe ind til den tid da de er i den største nød. På denne måde gør han deres befrielse mere iøjnefaldende og deres sejre mere herlig. Når al menneskelig visdom svigter, vil det blive erkendt klarere at Herren har grebet ind, og han vil få den ære som tilkommer ham. Selv de som er forfølgere og fjender af vor tro, vil skønne at Gud virker for sit folk og vender alt til det bedste.

Bøn, tro og tillid til Gud
Det som behøves i denne farens tid, er inderlig bøn sammen med oprigtig tro og tillid til Gud når Satan kaster sine skygger over Guds folk. Alle bør huske på at Gud glæder sig over at lytte til sit folks inderlige bønner. Den rådende uretfærdighed gør det nødvendig med mere alvorlig bøn. Gud har lovet at han vil svare sine udvalgte som råber til ham dag og nat, selv om han har båret længe over med dem.