Det er de medlemmer, som ikke er engageret i dette uselviske arbejde, der har en sygelig erfaring og bliver slidt op af at kæmpe, tvivle, knurre, synde og angre, indtil de mister enhver fornemmelse af, hvad sand religion er. De synes ikke, de kan vende tilbage til verden, og derfor bliver de i udkanten af Zion, hvor de nærer deres skinsyge, misundelse, skuffelser og selvbebrejdelser. De er fulde af kritik og underholder sig med deres brødres fejl og vildfarelser. Deres kristenliv består kun af en erfaring, som er uden håb, uden tro og uden lys.