Det er fuldbragt
I tavshed overværede folk afslutningen af dette frygtelige sceneri. Solen skinner igen frem, men korset omgæres i mørke. Pludselig opløftes mørket fra korset, og til klare basuntoner, der virker til at genlyde ud over skabningen, råber Jesus: »Det er fuldbragt.« »Fader! i dine hænder betror jeg min ånd;« Lukas 23,46. Et lys omkredsede korset, og Frelserens ansigt skinnede med en herlighed der var som solen. Så bøjede Han Sit hoved på Sit bryst og døde.