Jesus syntes ikke at tage nogen notits af Satans hån og spot. Han lod sig ikke provokere til at bevise sin magt overfor ham. Ydmyg bar han fornærmelsen uden at gøre gengæld. Ordene som lød fra himmelen da han blev døbt, var meget dyrebare for ham. De var bevis på at Faderen godtog det skridt han tog i frelsesplanen, som menneskenes stedfortræder og mellemmand. At himmelen åbnede sig og duen fra himmelen kom ned over ham, var en forsikring om at Faderen ville forene sin magt i himmelen med den hans Søn havde på jorden, for at redde menneskene fra Satans herredømme, og Gud godtog Kristus som mellemmand mellem jord og himmel, mellem dødelige mennesker og den udødelige.