Anger og omvendelse Når du nærmer dig Golgata, ser du en kærlighed der ikke findes magen til. Når du ved tro begriber sonofferet, ser du dig selv som synder, dømt til døden af loven som er overtrådt. Dette er anger. Når du kommer med et ydmygt hjerte, får du tilgivelse, for Kristus Jesus bliver fremstillet som den som altid står for alteret og bærer offeret frem for verdens synd. Han tjener i det sande tabernakel som Herren har rejst og ikke mennesker. Ceremonierne i det gamle jødiske tabernakel har ikke længere nogen værdi. Den daglige og den årlige symbolske soningstjeneste er ophørt, men det er fortsat nødvendigt med en soningstjeneste og en mellemmand, fordi der stadig bliver gjort synd. Jesus gør tjeneste for Guds ansigt og bærer frem det blod han har udøst, som blodet af et lydefrit lam. Jesus frembærer det offer som blev givet for al synd. |