Menneskene er tilbøjelige til at misbruge Guds langmodighed, og forudsætter at han skal fortsætte at vise overbærenhed mod dem. Når det gælder menneskenes synd, er det et punkt da det er tid for Herren at gribe ind. Det som da sker, er forfærdeligt. ”Herren er langmodig. Men hans kraft er stor, og han undlader ikke at straffe” (Nah 1,3). Guds langmodighed er underfuld, for han lægger bånd på sine egne egenskaber, men ikke desto mindre er straffen visselig. Hvert århundrede med ryggesløshed har samlet op vrede til vredens dag. Når tiden kommer, og uretfærdighedens mål er fuldt, vil Gud udføre den gerning som er så fremmed for hans natur. Det vil vise sig at være en forfærdelig ting at have udtømt den guddommelige tålmodighed. Guds vrede vil ramme så grundig og kraftig at den er fremstillet som ublandet med nåde. Selve jorden vil blive lagt øde. Dette er tiden for det nationale frafald når landets herskere følger Satans list og tager stilling på ”syndens menneskes” side. Da er syndens mål fuldt. Det nationale frafald er et tegn på national ødelæggelse.