Tilbage til Israel
Nogle var ikke glade for dette. Det var for ydmygende at føre arken tilbage, og de fremhævede at ingen af Filisterne ikke turde vove sit liv at føre Guds ark tilbage til Israel, som havde bragt sådan død over dem. Deres rådgivere bad folket indstændigt om at ikke forhærde deres hjerter, ligesom ægypterne og Farao havde gjort, og fik endnu større pinsler og plager til at komme over dem. Og da de alle blev bange for at tage Guds ark, rådede de dem og sagde: »Tag derfor og lav en ny vogn og tag to diegivende køer, som ikke har båret åg, spænd køerne for vognen og tag kalvene fra dem og driv dem hjem; tag så Herrens ark og sæt den på vognen, læg de guldting med, I giver den med i sonegave, i et skrin ved siden af og send den så af sted. Læg sidenefter mærke til, om den tager vejen hjem ad Bet-sjemesj til. Thi så er det ham, som har voldt os denne store ulykke; i modsat fald ved vi, at det ikke var hans hånd, som ramte os, men at det var en hændelse!« Mændene gjorde da således; de tog to diegivende køer og spændte dem for vognen, men kalvene lukkede de inde i stalden. . . . . . Men køerne gik den slagne vej ad Bet-sjemesj til; under ustandselig brølen fulgte de stadig den samme vej uden at bøje af til højre eller venstre.«