Mesteren kalder på evangeliske arbejdere. Hvem vil svare? Ikke alle, som træder ind i hæren, kan blive generaler, kaptajner, sergenter eller endog blot korporaler. Ikke alle har en leders bekymringer og ansvar. Der er andet hårdt arbejde at udføre. Nogle må grave skyttegrave og bygge fæstninger; nogle må stå som vagtposter, andre bringe meldinger. Medens der kun kræves få officerer, så kræves der mange soldater til at udfylde alle afdelingerne i en hær; men fremgangen afhænger af troskaben hos hver enkelt soldat. En enkelt mands fejhed eller forræderi kan påføre hele hæren ulykke. |