Da Ellen White ikke have i sinde at lære at vi ved alle bønnestunder må knæle ned, gøres dette klart både i hendes ord og hendes eksempel. For hende var der ikke noget tidspunkt eller noget sted, hvor bøn ikke var passende. Hendes familie bevidnede at dem ved madbordet bøjede deres hoveder ned og ikke på deres knæ. Hun var ikke kendt for at knæle ved velsignelsen ved de gudstjenesteafslutninger som hun var med til. Det alvorligste råd for at knæle var ved de generelle henvendelser i gudstjenester i Guds hus, og i familien, og ved privat andagt i hjemmet. I den offentlige tjeneste var der gange hvor hun stod op under bøn. - Udgiverne.] Måtte Herren hjælpe jer til at gribe (270) fat i dette arbejde, idet I endnu aldrig har taget fat i det. Vil I gøre dette? Vil I rejse op her, og bevidne at I vil gøre Gud til jeres tillid og jeres hjælper? [Forsamlingen rejser sig.]