Mange er begyndt som kolportører med den forestilling, at præmier var det eneste middel til resultat. De besidder ingen virkelige fortrin som arbejdere. De har ingen erfaring i praktisk gudsfrygt; de har de samme fejl, den samme smag og selvtilfredshed, som kendetegnede dem, inden de bekendte sig til at være kristne. Om dem kan det siges, at Gud er ikke i deres tanker; han har intet bosted i deres hjerter. Deres karakter og hele færd er præget af en smålighed, en jordiskhed, en lavhed, der vidner om deres egenrådighed og selvoptagethed. De vil ikke øve selvfornægtelse, men har kun lyst til at nyde livet. Den himmelske skat har ingen tiltrækning for dem; deres tanker drejer sig kun om timelige ting. Venner og slægtninge kan ikke højne sådanne mennesker; for deres hu står til at foragte det onde og vælge det gode.