Det er Satan, som frister børnene til at betræde syndens og ulydighedens vej. . . . Hvis de nægter at vandre i lyset, og hvis de nægter at overgive deres vilje og vej til Gud og i deres forstokkethed bliver ved med at følge en syndig kurs, vil det lys og de privilegier, de har haft, rejse sig mod dem i dommen, fordi de ikke vandrede i lyset og ikke vidste, hvor de gik hen. Satan leder dem, og de bliver samtaleemne for verden. Folk vil sige: »Se engang på de børn! Deres forældre er meget religiøse, men som I ser, er de meget værre end mine børn, og jeg bekender mig ikke til at være en kristen.« Børn, der modtager en god undervisning og alligevel ikke lytter til den, kaster på denne måde skam over deres forældre, vanærer dem og gør dem til skamme for en ugudelig verden. De kaster også skam over Jesu Kristi religion ved deres dårlige handlemåde.