”Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, som du har sendt, Jesus Kristus.” Disse (404) ord er en øjnåbner for alle der vil se. Gudskundskaben er en kendskab som ikke må lægges bagud, når vor prøvetid afslutter, en kundskab som er af den længstvarene gavn for verden og for os som enkeltpersoner. Hvorfor skal vi da sætte Guds ord i baggrunden, når den er visdommen til frelse. ”Derfor må vi så meget mere give agt på det, vi har hørt, for at vi ikke skal glide bort fra det. Thi når det ord, som var talt ved engle, stod fast, og hver overtrædelse og ulydighed fik sin velfortjente straf, hvorledes skal vi da kunne undslippe, hvis vi ikke bryder os om så stor en frelse?” Vi tilsidesætter vor frelse hvis vi giver forfattere, med forvirrede tanker om religion, den tydeligste plads og hellig respekt, og sætter Bibelen i anden række. Dem som er blevet oplyst om sandheden for disse sidste dage, vil ikke kunne finde undervisning i de bøger der generelt studeres i dag, om de ting der kommer over vor verden; men Bibelen er fuld af Gudskundskab, og er kompetent til at uddanne studerende til et nyttigt liv i dette liv og det evige liv.