»Derpå bad Jakob: »Min fader Abrahams og min fader Isaks Gud, herre, du, som sagde til mig: vend tilbage til dit land og din hjemstavn, så vil jeg gøre vel imod dig! jeg er for ringe til al den miskundhed og trofasthed, du har udvist mod din tjener; thi med min stav gik jeg over Jordan der, og nu er jeg blevet til to lejre; frels mig fra min broder Esaus hånd, thi jeg frygter for, at han skal komme og slå mig, både moder og børn! Du har jo selv sagt, at du vil gøre vel imod mig og gøre mit afkom som havets sand, der ikke kan tælles for mængde!« |