Medens mange bespottede og forbandede deres Skaber, var andre afsindige af frygt, rakte deres hænder ud mod arken, og anmodede om adgang. Men det var umuligt. Gud havde lukket døren, den eneste adgang, og lukket Noa ind og de ugudelige ude. Han alene kunne åbne døren. Deres frygt og anger kom for sent. De var tvunget til at vide at der var en levende Gud som var mægtigere end mennesker, som de havde trodset og bespottet. De kaldte alvorligt på Ham, men Hans øre var ikke åbne for deres råb. Nogle prøvede i desperation at bryde ind i arken, men den fast menneskegjorte bygningskonstruktion modstod deres anstrengelser. Nogle klyngede sig til arken indtil den blev båret væk af vandenes rasende brodsøer, og de mistede deres greb på arken af klipper og træer, som blev kastet i alle retninger.