Gud gav ham mod - Nehemias og Artaxerxes stod over for hinanden - den ene var træl fra et undertrykt folkeslag, den anden var konge over verdens største rige. Men uendeligt større end rangsforskellen var den moralske afstand imellem dem. Nehemias havde reageret på indbydelsen fra kongernes Konge om at ty til hans værn og slutte fred med ham. Den tavse bøn, han sendte op til Himmelen, var den samme, som han havde bedt i flere uger, om at Gud ville lade hans anmodning blive imødekommet. Og i bevidstheden om, at han havde en alvidende, almægtig ven, som arbejdede for ham, tog denne Guds mand mod til sig og fremsatte sit ønske for kongen om for en tid at blive fritaget for tjenesten ved hoffet, og om myndighed til at genopbygge det ødelagte Jerusalem og gøre den til en stærk og befæstet by igen. Resultatet af denne anmodning ville blive af stor betydning for den jødiske by og nation. Nehemias fortæller, at ”det gav kongen mig, eftersom min Guds gode hånd var over mig”.