Rektor Prescott rejste sig og forsøgte at tale, men hans hjerte var så fyldt at han i fem minutter ikke fik sagt et ord. Han stod grædende foran forsamlingen. Så sagde han nogle få ord: "Jeg er glad jeg er en kristen." Han talte en fem minutters tid, og derpå gav han ordet frit. Der blev aflagt mange vidnesbyrd, men jeg fik indtryk af at der var en gruppe vi ikke nåede frem til. Vi kaldte på alle som følte at de ikke var rede for Jesu komme og ikke var sikre på at de var Guds børn, jeg fik indtryk af at hele forsamlingen var på vej fremad. Vi gav så alle anledning til at give udtryk for deres følelser. Bagefter havde vi en bedestund, og Herrens velsignelse syntes at nå hjerterne.