Min bror sagde en gang at han ikke ville høre noget om det vi lærer. Han var bange for at blive overbevist. Han ville hverken komme til møder eller høre på drøftelser. Men senere sagde han, at han indså, at han var lige så skyldig som om han havde hørt det. Gud havde givet ham anledning til at lære sandheden at kende og han ville holde ham ansvarlig for denne anledning. Der er mange iblandt os som har fordomme mod de læresætninger som nu bliver diskuteret. De vil ikke komme for at høre og vil ikke undersøge sagen, men de kommer med deres indvendinger i mørket. De er tilfredse med deres tilstand. "Siger du: Jeg er rig, jeg har samlet til huse og mangler intet og du ikke ved, at hvis nogen er elendig og ynkelig og fattig og blind og nøgen, er det dig, så råder jeg dig til hos mig at købe guld, der er lutret i ild, for at du kan blive rig og hvide klæder at iføre dig, for at din nøgenheds skam ikke skal ses og salve dine øjne med, for at du kan se." (Åb 3,17-18)