Fra himmelen hørte jeg nu en anden røst: Drag bort fra hende, mit folk, så I ikke har del i hendes synder og ikke rammes af hendes plager. For hendes synder når helt op til himmelen, og Gud har husket al den uret hun har gjort. Giv hende igen, lige for lige, ja, giv hende dobbelt tilbage for alt hvad hun har gjort, og skænk dobbelt op til hende i bægeret hun selv har fyldt. Giv hende så megen pine og sorg som hun selv gav fik af pragt og luksus. Hun siger til sig selv: Her troner jeg som dronning, jeg sidder ikke som enke, og sorg skal jeg aldrig vide af. Derfor skal hendes plager komme på én dag: pest og sorg og hungersnød, og hun skal brændes op med ild. For vældig er Gud Herren som dømmer hende. (Åb 18,1-8)