Enden er nær. Lysets børn må virke med iver, alvor og udholdenhed for at lede andre til at forberede sig for den store begivenhed som forestår, sådan at de kan stå imod fjenden ved hjælp af Den Hellige Ånd som virker på jeres hjerter. Der vil stadig opstå nye og mærkelige ting for at lede Guds folk ind i falsk begejstring, religiøse vækkelser og mærkværdige udviklinger. Guds folk må stadig gå fremad med øjnene fæstet på ham som er verdens liv og lys. Vær klar over at alt det som i Guds ord kaldes for lys og sandhed, er lys og sandhed, en strøm som vælder ud fra den guddommelige visdom, ikke en efterligning af Satans listige kunster. For ethvert sandt, trofast og sønderknust menneske vil lyset fra Guds visdom være som et lys på dets sti. - Brev 45, 1899. |