Da Jesus talte til folket, var de forbavset over hans lære; for han lærte dem som en der har autoritet, og ikke som de skriftkloge. De skriftkloge havde anstrengt sig for at befæste deres teorier, og de måtte anstrenge sig for at støtte dem, og holde deres indflydelse over folkets tanker, ved endeløse gentagelser af fabler og barnagtige traditioner. De mest ophøjede forbilleder i almen undervisning bestod hovedsageligt i at gennemgå meningsløse ceremoniers hjerteløses rundture, og i betydningsløse udtalelsers gengivelser. Jesu lære indskærpede de mest betydningsfulde tanker og de ædleste sandheder på den mest letfattelige og simple måde, »og den store folkeskare hørte gerne på ham.« Det er den slags undervisning der burde gives i vore sabbatsskoler. Lys, himlens lys, må genspejles fra Jesus, den vidunderlige Lærer, og børn og unges sjæle må oplyses med guddommelig herlighed fra hans karakter og kærlighed. Således kan børnene blive ledt i vidunderlig enkelhed til »Guds lam, som bærer verdens synd.« -TSS 39, 40.