Gud vil ikke lade den angrende gå fortabt. - I bør opmuntre jeres børn med, at en barmhjertig Gud vil godtage hjertets sande anger, og at han vil velsigne deres bestræbelser for at rense sig selv fra alt, som besmitter legeme og ånd. Når Satan ser, at han er ved at miste herredømmet over jeres børns sind, vil han friste dem stærkt og søge at få dem til fortsat at dyrke den besnærende last. Men de må med fast beslutsomhed modstå Satans fristelser til at give efter for de dyriske lyster, fordi det er en synd imod Gud. De bør ikke vove sig ind på forbudt område, hvor Satan kan få magten over dem. Hvis de ydmygt bønfalder Gud om rene tanker og en renset og helliggjort fantasi, vil han høre dem og opfylde deres ønsker. Gud har ikke overladt dem til at omkomme i deres synder, men vil hjælpe de svage og hjælpeløse, hvis de i tro overgiver sig til ham. |