Abraham troede at Isak var den forjættede søn. Han troede at Gud mente lige det Han sagde, da Han bad ham gå og ofre ham som brændoffer. Han vaklede ikke med Guds løfte, men troede at Gud, som i Sit forsyn havde givet Sara en søn i hendes høje alder, og som forlangte at han skulle tage den søns liv, også kunne give livet igen og oprejse Isak fra døde.