Kristus havde lovet Helligåndens gave til sin menighed, og dette løfte gælder for os såvel som for de første disciple. Men ligesom ethvert andet løfte blev det givet på visse betingelser. Der findes mange, som både tror og hævder at være berettigede til Herrens løfte. De taler om Kristus og om Helligånden, men det skaffer dem ingen velsignelse. De overgiver ikke deres sjæl til at lade sig lede og styre af de himmelske magter. Vi kan ikke gøre brug af Helligånden. Ånden skal gøre brug af os. Gud virker ved sin Ånd i sit folk, "for at hans gode vilje kan ske". Fil. 2,13. Men mange vil ikke indordne sig under dette. De vil gerne være deres egne herrer. Dette er grunden til, at de ikke får den himmelske gave. Ånden gives kun til dem, der i ydmyghed venter på Gud og søger hans ledelse og nåde. Guds kraft venter på, at de beder og modtager. Når der i tro gøres krav på denne forjættede velsignelse, har den alle andre velsignelser i sit følge. Den gives i forhold til Kristi rigdom og nåde, og han er rede til at yde enhver sjæl, hvad den er i stand til at modtage.