Den enkelte arbejder skal handle som en kristen ved alle behandlinger af syge og forpinte på en sundhedsinstitution. Han skal lade sit lys skinne ud i gode gerninger. Hans ord skal ophøje vor Herre Jesus Kristus. I stedet for at vente på at der kommer store anledninger til at gøre noget, skal han gøre allerbedst mulig brug, af de talenter Gud har lånt ham, for at disse talenter hele tiden forøges. Han skal ikke tro at han skal være tavs om religiøse emner. Uanset hvor han er, er hans arbejdsmark, hvori han alvorligt fremstiller sandhedens frelsende kraft i ord og handling. Han skal ikke vente på at se hvad andre gør. Han har sin egen personlighed, og han står til ansvar over for Kristus, hvis tjener han er, for hvert ord og hver handling. Han skal være ligeså opmærksom og pligtopfyldende som om han hørte frelserens stemme: »Sandelig siger jeg eder: hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget.« |