Og englen, som jeg havde set stå på havet og på land, løftede sin højre hånd mod himlen og svor ved ham, der lever i evighedernes evigheder, ham som har skabt himlen og alt i den og jorden og alt på den og havet og alt i det: Tiden er ude. (Åb 10,5-6). Dette budskab kundgør enden på de profetiske tidsperioder. Skuffelsen hos dem som ventede Herren i 1844, var i sandhed bitter. De havde så inderligt længtes efter hans komme. Det var efter Herrens plan at denne skuffelse skulle indtræffe sådan at det kunne blive åbenbaret hvad der bor i hjerterne.