En opgave fra kongenes konge
Gud har kaldet dig til en stor og vigtig gerning. Han har prøvet at holde dig i ave, og prøve, lutre og forædle dig sådan at hans hellige værk kan blive udført udelukkende med hans ære for øje, en ære som fuldt ud tilhører Gud. Hvilken stor tanke at Gud vælger en mand og fører ham ind i nær kontakt med sig selv og giver ham en opgave at udføre, en gerning at gøre for ham! En svag mand bliver gjort stærk, en tilbageholdende mand bliver modig og den ubeslutsomme bliver en handlingens mand, fast og hurtig. Er det muligt at et menneske betyder så meget at det får en opgave fra kongernes konge? Skal verdslig ærgerrighed få lov til at lokke os bort fra det hellige kald, den ophøjede opgave?