Da Faderen havde påtaget sig at forløse mennesket, ville han ikke spare noget, hvor dyrebart det end var, hvis det var nødvendigt for at fuldbyrde hans plan. Han ville give menneskene anledninger, han ville udøse sine velsignelser over dem, han ville overøse dem med gunstbevisninger og gaver, indtil hele Himmelens forrådskammer stod åbent for dem, som han kom for at frelse. Efter at Gud havde samlet alle rigdomme i universet og åbnet alle sin guddommelige naturs hjælpekilder, stillede han dem alle til menneskets rådighed. De var hans frie gaver. Hvilket hav af kærlighed omkredser ikke hele verden, ligesom en guddommelig atmosfære! Se, hvor stor en kærlighed, at den evige Gud i sin Søn påtog sig den menneskelige natur og førte den ind i den højeste Himmel!