At jeg må kende ham kapitel 211. 211.     Fra side i den engelske udgave.tilbage

28. juli - Kristne, der er uvillige til at tage standpunkt.

Ingen bør være tilbøjelig til at skjule sit lys. De, der skjuler deres lys, så verden ikke kan skelne mellem dem og andre, som vandrer i mørket; vil snart miste al evne til at sprede lys om sig. Det er dem, der fremstilles som de fem uforstandige jomfruer, og når det afgørende øjeblik kommer, når råbet lyder: "Se, brudgommen er der, gå ham i møde" (Matt 25,6), vågner de endelig, men opdager, at deres lamper er gået ud, at de har blandet sig med det, der hører verden til, og ikke skaffet sig forråd af nådens olie. De har ladet sig dysse i søvn af talen om fred og tryghed og har ikke sørget for, at deres lamper var i orden og brændte. Når de vågner op i mørket, trygler de om olie, men det er en umulighed for den ene kristne at give en anden sjæl noget af sin personlighed. Egenskaber lader sig ikke overføre fra den ene til den anden. De, der er nydelsessyge, verdslige, vedtægtsprægede bekendere af kristendommen, kommer ikke ind til Lammets bryllupsfest sammen med dem, der fremstilles som de fem kloge jomfruer. Når de beder om at komme ind, får de at vide, at døren er lukket. Nu er det på tide at hjælpe andre til at få lys. .....

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.