I morges fyldtes min sjæl med lov og pris til Gud, fra hvem al barmhjertighed og velsignelse kommer. Herren er god, og hans miskundhed varer evindelig. Jeg vil prise ham, som er mine øjnes lys og min Gud. Han er al krafts og al styrkes kilde. Hvorfor lovpiser vi ham ikke ved at tale håbets og trøstens ord til andre? Hvorfor er vore læber så tavse? Talen er en gave fra Himmelen, og den burde bruges til at lade lovprisninger lyde om ham, som har kaldt os ud af mørket til sit underfulde lys. .....