Ethvert menighedsmedlem bør tage i betragtning, at brakmarken skal pløjes, jordbunden omhyggeligt renses og sæden anbringes og harves, og dette er landmandens slidsomme gerning. Det er et hårdt og grundigt foretagende. Det er ikke altid behageligt for den pågældende, når sæden skal harves, og til tider gør det ham uarbejdsdygtig, fordi han ikke fatter ordets kraft og underkaster sig opdyrkningen af det åndelige liv. De synder, han har begået, kræver oprigtig omvendelse, som ikke fortrydes, men når den hårde jordbund er brudt i stykker og de stive jordklumper er knust, så kan den kostbare sæd sås og harves ned i jorden. Dette er et billede på Guds strenge tugt. Tit bliver der gjort oprør, og Guds opdragelse må fortsætte, indtil den faste vilje er brudt og målet nået. |