Jesus ..... Siger: "Jeg helliger mig selv for dem, for at også de må være helligede ved sandheden." Joh 17,19. "Dit ord er sandhed." Vi trænger altså til at blive fortrolige med Guds ord, at studere det og handle derefter i vort liv. ..... Vi fornægter Jesus Kristus som den, der borttager verdens synd, hvis vi ikke, når vi har taget mod sandheden, overfor verden åbenbarer sandhedens helliggørende virkning på vort eget sind. Hvis vi ikke bliver bedre mænd og kvinder, hvis vi ikke er mere venligtsindede, mere medlidende, mere høflige, mere fulde af ømhed og kærlighed, hvis vi ikke over for andre giver udtryk for den kærlighed, som bragte Jesus til denne verden på hans barmhjertighedsfærd, så er vi ikke vidner over for verden om Jesu Kristi magt. |