..... Her sætter Paulus et skarpt skel for at få de foregivne kristne til at skamme sig over deres svage anstrengelser, mens de forsvarer deres selviske eftergivenhed over for nydelser og nægter ved selvfornægtelse og strengt mådehold at indtage et standpunkt, der ville give dem lykke til at sejre. Alle, der indskrev sig på listen til de offentlige væddekampe, lod sig opildne ved håbet om at vinde en pris, hvis heldet fulgte dem. På samme måde stilles der den kristne en sejrspris i udsigt, troskabens belønning ved løbets afslutning. ..... |