Tyngdepunktet i vort budskab burde være Jesu sendelse og liv. Der må dvæles ved Kristi ydmygelse, selvfornægtelse, sagtmodighed og ringhed, så stolte og selviske hjerter kan komme til at se forskellen mellem sig selv og forbilledet og derved ydmyges. ..... Hvis menneskeligt sprog magter det, så beskriv Guds Søns ydmygelse og tro ikke, at du er nået til højdepunktet, når du ser ham ombytte den lysets og herlighedens trone, som han havde hos Faderen, med at blive menneske. Han kom fra Himmelen ned til jorden, og mens han var på jorden, udholdt han Guds forbandelse som den, der gik i borgen for den faldne slægt. Han var ikke forpligtet til at gøre dette. Han valgte selv at bære Guds vrede, som mennesker havde pådraget sig, ..... Han valgte at tåle den rå sport, hånen, piskningen og korsfæstelsen. ..... "Han ..... blev lydig indtil døden," men hans dødsmåde var til forfærdelse for universet, for det var endog døden på et kors. |