Kristus, Ordet, Guds enbårne Søn, var ét med den evige Fader - ét i væsen, i karakter, i hensigt - den eneste, der kunne have del i alle Guds råd og hensigter. "Hans navn skal være: Underfuld Rådgiver, Vældig-Gud, Evigheds-Fader, Fredsfyrste." "Hans udspring er fra fordum, fra evigheds dage." Og Guds Søn erklærer om sig selv: "Mig skabte Herren først blandt sine værker i urtid, får han skabte andet; jeg blev frembragt i evigheden. … Da han lagde jordens grundvold, da var jeg fosterbarn hos ham." Es 9,6.; Mika 5,1; Ordsp. 8,22-30.