Når vi sætter Gud foran alt andet, vil vi også værdsætte timelige ting som vi bør. Dersom vi ærlig og ydmygt beder om kundskab og evne til at benytte Herrens ejendom på den rette måde, vil vi få visdom fra det høje. Men dersom vi holder fast på vore egne tilbøjeligheder og ønsker og indbilder os at penge kan give lykke uafhængig af Gud, bliver de en tyran som styrer os. Vi sætter vor lid til dem og dyrker dem som en gud. Ære, sandhed og retfærdighed bliver ofret på deres alter. Kravene i Guds ord bliver tilsidesat, og verdens skik og brug, som er indstiftet af kong mammon, bliver enerådende.