Selv kristne forældre har i alt for stor grad overset hangen til underholdning. De har føjet sig efter verdens rettesnor, og ladet sig forblinde af den almindelige opfattelse at det er nødvendig at børn og unge skal bortødsle bort en stor del af livet i lediggang, selviske fornøjelser og tåbelige nytelser. På denne måde udvikler de en smak for spændende forlystelser. De opdrager sindet til at finde glæde i pirrende opvisninger, og nærer afsky for livets ædle og nyttige pligter. De lever mere på dyrenes plan og tænker ikke på Gud eller evige værdier, men flagrer rundt som sommerfugle. De handler ikke som fornuftsvæsener, som dem som har fået del i Guds liv, og som skal stå til regnskab for hver eneste time.