For det lille barn, som endnu ikke er i stand til at lære noget ved hjælp af det trykte ord eller ved at blive draget ind i skolestuens rutinemæssige arbejde, frembyder naturen en aldrig svigtende kilde til belæring og glæde. Det hjerte, som endnu ikke er blevet forhærdet ved at være i kontakt med det onde, er hurtigt til at erkende den Ånd, som alt det skabte er gennemtrængt af. Det øre, som endnu ikke er blevet sløvet af verdens larm, lytter opmærksomt til den røst, der taler gennem naturen. Og for dem, som er ældre, og som bestandig trænger til dens tavse påmindelser om det åndelige og evige, vil naturens belæring i ikke mindre grad være en kilde til glæde og lærdom.