Vi må lære af liljen, og skønt vi er omgivet af en indflydelse, som virker til skade for moralen og sjælens ruin, må vi alligevel undgå at blive fornedrede og stille os der, hvor det onde selskab ikke kan ødelægge vore hjerter. Hver enkelt af de unge bør vælge at omgås mennesker, som vandrer opad med faste skridt. De bør sky deres selskab, som optager i sig enhver dårlig indflydelse, de der er uvirksomme, og som ikke har nogen lyst til at nå frem til en ædel karakter, og som man ikke kan stole på som mennesker, der vil stå for de rette principper. Måtte de unge derimod vælge sådanne kammerater, som frygter og elsker Gud, thi disse noble, faste karakterer repræsenteres ved liljen, der åbner sin rene blomst på søens bryst. De vil ikke lade sig påvirke af den indflydelse, som demoraliserer, men kun tilegne sig sådant, som vil hjælpe til at udvikle en ren og ædel karakter. De vil søge at blive dannet efter det guddommelige mønster. - The youth`s instructor, 5. Jan. 1893. |