Der er alle vegne en tendens til at erstatte individuelle anstrengelser med organiseret arbejde. Menneskelig visdom er tilbøjelig til at danne foreninger, at centralisere, at opbygge store menigheder og institutioner. De fleste overlader arbejdet for de trængende til velgørende institutioner. De unddrager sig kontakt med verden, og deres hjerter bliver kolde. De bliver selvoptagne og uimodtagelige, og deres kærlighed til Gud og mennesker dør.