Der er en tid til at opdrage børnene og en tid til at uddanne de unge og det er vigtigt, at begge disse ting i stor udstrækning forenes i skolen. Børn kan opdrages til syndens tjeneste eller til retfærdighedens tjeneste. De unges tidlige opdragelse giver deres karakterform både i deres timelige og i deres religiøse liv. Salomo siger: »Væn drengen til den vej, han skal følge, da viger han ikke derfra, selv gammel.« Dette er tydelig tale. Den opdragelse, Salomo påbyder, går ud på at lede, uddanne og udvikle. For at forældre og lærere skal kunne udføre denne gerning, må de selv forstå »den vej«, barnet bør gå. Dette indbefatter mere end blot boglige kundskaber. Det omfatter alt, hvad der er godt, dydigt, retfærdigt og helligt. Det indbefatter at afholdenhed, gudsfrygt, broderlig venlighed udøves samt kærlighed til Gud og til hverandre. For at opnå dette mål, må man tage sig af barnets fysiske, åndelige, moralske og religiøse oplæring. |