Hvis hun gør verdens skikke og praksis til sit kriterium, vil Moderen være uegnet til sine ansvarsfulde pligter. Hvis verdens mode holder hende i trældom, vil det svække hendes udholdenhed, og gøre livet til en tung byrde i stedet for en velsignelse. På grund af fysisk svaghed kan hun nok ikke påskønne de værdifulde anledninger hun får, og hendes familie får lov at vokse op uden hendes omtanke, hendes bønner og hendes ihærdige belæring. Hvis mødre blot ville overveje de fantastiske privileger som Gud giver dem, vil de ikke kunne vendes så nemt fra deres hellige pligter til verdens trivielle sager.