Jesu lære var af en helt anden orden, end fra de lærte skriftkloges. De bekendte at være forvaltere af loven, både den skrevne og traditionelle. Men den formelle tone i deres undervisning viser at de så intet i de hellige oraklers doktriner, som havde livskraftig styrke. Bragte intet nyt, sagde ingen ord der nåede sjælens længsel. De gav ikke mad til det sultne for og lam. Deres sædvane var at dvæle ved lovens uklarheder, og resultatet af deres konklusioner var en absurd jargon, som hverken lærte eller almindelige folk kunne forstå. |